Osted var gennem århundreder en lille by på landet, sådan som smålandsbyerne var flest. Der har boet mennesker på egnen siden oldtiden, hvad de mange gravhøje og jordfund vidner om. Osted Kirke er den ældste bygning i byen. Fra 1200-tallet og frem til 1792, hvor hovedvejen blev bygget, bestod byen af 12 gårde og nogle få husmandsbrug.
I 500 år var bylauget således mødestedet for bønderne. På tingstenene ved gadekæret blev der i fællesskab taget beslutning om stort og småt. Bylaugets funktion var at regulere bønderne indbyders forhold.
Da udflytningen begyndte i 1790'erne, gik bylauget gradvist i opløsning, men i 1888 besluttede nogle landmænd at genoprette et bylaug. Der var et behov for at få administreret Osted Gadekær og andre fælles arealer. Bylauget har således været med til at redde gadekæret fra nedlæggelse. Bylauget har vist sin berettigelse som en slags grundejerforening, der kan repræsentere beboerne over for myndighederne.
I dag arrangerer Bylauget sommerkoncerter, høstfester, byvandringer og støtter bogudgivelser, der beskriver emner fra Osted by.
Bylaugets struktur er præget af dets lange historie. Bylauget ledes af en oldermand og 2-4 viceoldermænd. Disse personer vælges på årsmødet, hvor alle er velkomne.