Osted Bylaugs årsmøde d. 5. februar 2016 i Osted kulturhus.
For første gang i lang tid blev årsmødet holdt i Osted kulturhus, 68 personer var tilmeldt fællesspisning, foredrag og årsmøde (generalforsamling).
Vi fik den velkendte ”bylaugsgryde”, og i år stod Ole Hansen for at lave middagen. Det gjorde han godt. Alle spiste med god appetit.
Vi havde fået Hans Jørgen Lych Larsen fra Lejre til at for tælle om ” To udsædvanlige Osager-borgere fra det 18 århundrede. Hans Jørgen er historikere og kommer fra Vejle området, men bor nu i Lejre. Han fortalte om Stine Per Frands og Hans Dønnergaard der boede i Osager i slutningen af det 18 århundrede. Stine Per Frands og Dønnergaard var hvad vi i dag vil kalde iværksættere. De startede Osager Brugsforening, møllen i skovholm, smedjen i Skovholm og Skovholm friskole. De to var også med til at oprette mejeriet ”Landmandslyst” i Osted.
Alt sammen var ting der var med til at forme det Osted, vi kender i dag. Hans Jørgen fortalte levende om begivenhederne dengang. Alt sammen noget vi bygger videre på i dag.
Bylaugsprisen blev i år uddelt til Morten og Marianne Wig Harboe-Jepsen, på Hvalsøvej nr. 24. Huset er Osager gamle skole og den fik prisen med denne begrundelse: Bygningen og grunden får Bylaugsprisen, fordi ejerne igennem den daglige vedligeholdelse har gjort en særlig indsats for husets smukke arkitektur samt bevare respekten for den historiske baggrund. Huset er til glæde for alle os der jævnligt passerer stedet.